Gå til forsiden Indholdsfortegnelse på siden
Lidt om påsken

Forslag til gækkevers
Påske opskrifter

I hele Europa kender man til påskeægget.
Det er dog kun Danmark der har tradition for at sende gækkebreve.
Traditionen er mere end 400 år gammel, og har sin oprindelse i de tidligere bindebreve, som var meget almindelige i 1600-tallet. Man mener, at de første rigtige gækkebreve så dagens lys i 1800-tallet. Bindebreve var primært forbeholdt adelen, som sendte dem på folks navnedage. Dengang blev folk typisk opkaldt efter en helgen, og helgens dag blev ens navnedag. Et bindebrev indeholdt typisk en silkesnor fyldt med knuder og kunne modtageren ikke løse knuderne inden solen gik ned, skulle han/hun holde en fest. 

Gæk betyder nar
Modtager man et gækkebrev , skal man gætte afsenderen. Det er ret nemt, hvis afsender f.eks. hedder Bo, for navnet skal skrives med lige så mange prikker, som der er bogstaver i ens navn. Med lidt længere navne kan det dog være rigtig svært at gætte. Kan man ikke gætte afsenderen, er man en "gæk", hvilket vil sige en nar.

Hvis man derimod gætter det, er afsenderen en "gæk". Den som bliver en "gæk" skal betale for det. Siden gammel tid har traditionen været, at det kun kan gøres på 3 måder. Enten ved at holde en fest, give et kys eller et æg. 

Æg brugt som betalingsmiddel
Men hvorfor give et æg? Det er jo langt fra åbenlyst, at påske og æg hænger sammen. Nogle af grundene til at det blev ægget er, at æg var værdifulde i gamle tid, de blev faktisk brugt som betalingsmiddel i visse sammenhænge. Og samtidig ligger påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lægger mange æg. Det blev dog først helt almindeligt, at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere. 

Rigtig god påske. 


Siden er sidst opdateret, den 11-10-2004