Gå til forsiden Indholdsfortegnelse på siden
Animeret baggrundsbillede på tekst i ImageReady

Opret en fil i PhotoShop på 255 x 113 px.

Vælg en fed fonttype: jeg har valgt fonten Impact i 60 pkt.

Skriv din tekst. Åbn det baggrundsbillede du vil bruge som fill på din tekst. Det ser bedst ud, hvis du bruger et baggrundsbillede der har mange farvenuancer.

Jeg har valgt dette her:

Vandskiløber

Træk baggrundsbilledet ind på den fil der indeholder din tekst. (Baggrundsbilledet bliver oprettet på dets eget lag).

Klik på baggrundsbilledet, og i Menulinien vælges  Lag -> Grupper med Foregående (Crtl + G).

Klik på baggrundslaget, som du lige har hentet ind (Lag 1), og flyt rundt med det vha. Flytteværktøjet.

Som du vil kunne se, så ændrer baggrunden sig på teksten.

Skift til ImageReady når du er tilfreds med udseenet på baggrunden.

Sørg for at have Animations-paletten fremme. (Er den der ikke, vælges Vindue -> Animation i menulinien).

Dubler Ramme 1 i Animations-paletten ved at klikke på ikonet "Dubler aktuel ramme).

Klik på baggrundslaget i Lagpaletten. Flyt baggrunden forsigtigt til højre. Dubler og flyt igen.

Bliv ved med at dublere den foregående ramme og flytte baggrunden lidt mod højre, til du har ialt 6 rammer:

Tag et preview af animationen, ved at klikke på browser-ikonet i værktøjspaletten.

Er du tilfreds med resultatet vælg Filer -> Gem optimeret som og gem din animation.

Her det endelige resultat:




Siden er sidst opdateret, den 05-12-2006