Gå til forsiden Indholdsfortegnelse på siden
Swirling tekst i ImageReady

Start med at oprette en ny fil i PhotoShop i størrelsen 200 x 200 px.

Vælg Farveforløbsværktøjet og Diamantværktøjet i værktøjspaletten. Sæt mønstret til en farve du syntes er pæn. Jeg har valgt en blålig nuance #0776B8.

Træk en gradient fra venstre top og ned mod enden, så du får en effekt noget lignende denne her (Eller lav din egen baggrund):

Skriv derefter en eller anden tekst og sørg for den er placeret nogenlunde på midten.

Jeg har valgt fonten "Eras Demi ITC" i 36 pkt.

Sæt evt. lidt blandingseffekter på teksten.
(Højreklik på teksten i Lagpaletten og vælg Blandingsindstillinger - eksperimenter lidt).

 

 

Billedet ser nu således ud:

Dubler tekstlaget ved at højreklikke og vælge Dubler. Navngiv laget Nr2.

Klik på lag Nr2

I Menulinien vælges derefter Filter -> Forvræng -> Hvirvel (Filter -> Distort -> Twirl).

Du bliver spurgt om du vil rasterisere laget, sig OK.

Sæt vinklen til 50%

 

Dubler lag Nr2 og navngiv det Nr3. Påfør hvirvel effekten med 50% vinkel.

Dubler lag Nr3 og navngiv det Nr 4. Påfør hvirvel effekten med 50% vinkel.

Bliv ved med at dublere det foregående lag og påføre hvirvel effekten med 50% til du har gjort det 9 gange, og dermed har 11 tekstlag + baggrunden.

 

 

 

Din Lagpalette skulle nu gerne ligne min, der ser sådan her ud:


I Lagpaletten skjules nu samtlige lag MINUS baggrunden (Lag1) og laget kaldet Nr10.

Skift til ImageReady.

Sørg for at Animations-paletten er synlig. (Eller vælg flg. i Menulinien: Vindue -> Animation)

I Animations-paletten klik på "Dubler foregående ramme".
I ramme 2: Skjul laget kaldet Nr10 og gør laget kaldet Nr9 synligt.

Dubler ramme 2.
I ramme 3: Skjul laget kaldet Nr9 og gør laget kaldet Nr8 synligt.

Dubler ramme 3 osv. indtil du når til det originale tekst-lag. Animationspaletten skulle nu gerne se således ud, og dermed bestå af 11 rammer:

Sæt ramme 11 til at blive vist i 0,4 sekunder.

Lige under ramme 1 kan du vælge hvor mange gange du vil have vist denne effekt.

Drejede det sig om en animation på en webside, ville man nok vælge kun at vise den 1 eller 2 gange, da den ellers hurtigt bliver irriterende.

Men da dette jo er en tutorial, har jeg sat den til at blive vist uendeligt :)

For at se hvordan animationen ser ud i en browser, klik på browser-ikonet i værktøjs-paletten. Er det ok så vælg gem optimeret som........ og her er animationen:




Siden er sidst opdateret, den 05-12-2006