Gå til forsiden Indholdsfortegnelse på siden
Scan lines i PhotoShop

De bruges meget på billeder, til at give den ekstra finish.
I denne tut har jeg valgt at fortælle hvordan du opretter horisontale-, vertikale- og diagonale scanlines.

Principperne er de samme faktisk lige gyldigt hvilket mønster du ønsker at definere, så når du har fået fat i hvordan man opretter et mønster, er det kun fantasien, der sætter grænser.

For at du kan se forskellen mellem de 3 scanlines, har jeg valgt at lægge dette mønster på det samme billede.
Billedet jeg har valgt til dette formål, ser således ud:

Zukki min ruhårede vovse

Horisontale scanlines
Start med at oprette et 1x2 pixel billede med transparent baggrund.
Zoom ind til 1600%.

Vælg blyantsværktøjet (pencil tool), vælg en firkantet pensel, og sæt størrelsen til 1px.
Mal den nederste del i din foretrukne farve (har valgt sort). Dit billede ser nu således ud:

Gå til toppen af siden

Billedet skal nu defineres som mønster. Vælg Rediger -> Definer Mønster (Edit -> Define pattern).
Navngiv dit mønster. Er nu klar til brug.

Billedet med horisontale scanlines.


Vertikale scanlines
Opret et billede på 2x1 px med transparent baggrund.
Zoom ind til 1600%.

Vælg blyantsværktøjet (pencil tool), og vælg en firkantet pensel, og sæt størrelsen til 1px.
Mal en firkant i højre side med din foretrukne farve (har valgt sort). Dit billede ser nu således ud:

Billedet skal nu defineres som mønster. Vælg Rediger -> Definer Mønster (Edit -> Define patttern).
Navngiv dit mønster. Er nu klar til brug.

Billedet med vertikale scanlines.


Diagonale scanlines
Opret et billede på 3x3px med transparent baggrund.
Zoom ind til 1600%.

Vælg blyantsværktøjet (pencil tool), og vælg en firkantet pensel, og sæt størrelsen til 1px.
Vælg en farve. Mal en diagonal linie fra øverst i venstre hjørne og ned mod nederse højre hjørne. Dit billede ser nu således ud:

Billedet skal nu defineres som mønster. Vælg Rediger -> Definer mønster (Edit -> Define patern).
Navngiv dit mønster. Er nu klar til brug.

Billedet med diagonale scanlines.


Påføre scanlines på et billede
Åbn det billede du vil bruge. Opret et nyt lag. Klik på malerspandsværktøjet (Paint Bucket Tool). Ændr fyld til mønster i værktøjslinien, og vælg en af de mønstre du har oprettet.
Klik med malerspandsværktøjet på det lag du lige har oprettet, og voila dit mønster er lagt på.
Ofte er det en god ide, som minimum at sætte opacity på det nye lag ned til ca. 50-70%, samt at sætte blandingstilstanden til blødt lys eller multiplicer. Prøv selv at eksperimentere.

Se iøvrigt min tut med firkantede gitterlinier (scanlines) eller en med horisontale gitterlinier, hvor opasitet og blandingstilstand er justeret.




Siden er sidst opdateret, den 05-12-2006